flagVi kan nu stolt fortælle at DAO har rundet 650 Pakkeshops flag

×

Send pakker med DAO

DAO er Danmarks største morgendistributører af pakker, aviser og magasiner. DAO udbringer pakker helt op til 20 kg, 365 dage om året (også i weekender og på helligdage) til nogle af landets billigste priser – direkte hjem til modtageren eller til en af mere end 550 pakkeshops landet over. Nemmere og billigere bliver det ikke.

Sådan sender du en pakke med DAO

Udfyld formularen "Send en pakke" på forsiden af coolrunner.dk, betal med dit kreditkort, skriv pakkekoden på pakken, og aflever pakken til din nærmeste DAO Pakkeshop. Det er alt, hvad du skal gøre. DAO sørger herefter for, at din pakke kommer hurtigt og sikkert frem til modtageren. Find en oversigt over alle DAO-indleveringssteder her.

Når du har indleveret pakken, får du en sms med en kvittering, og modtageren får samtidig en sms med en besked om, at pakken er på vej. Både du og modtageren kan løbende følge med i pakkens rejse ved brug af vores tracking-service "Spor en pakke" på forsiden af coolrunner.dk. Du skal blot indtaste pakkenummeret og klikke på "Spor pakken".

DAO Hjemmelevering

Når du vælger DAO som transportør, kan du vælge mellem to forskellige leveringsformer: Du kan få pakken leveret direkte til modtageren (DAO Hjemmelevering), eller du kan vælge en lidt billigere løsning og få pakken leveret til en pakkeshop nær modtageren.

Med DAO Hjemmelevering bliver pakken leveret direkte til modtagerens dør. DAO distribuerer pakken om natten og leverer den til modtageren næste morgen i tidsrummet 02.30 til 08.00. Buddet lægger pakken i modtagerens postkasse eller hænger den i en pose på modtagerens hoveddør, såfremt det kan gøres sikkert og forsvarligt.

Buddet ringer naturligvis ikke på modtagerens dør, så modtageren ikke bliver vækket tidligt om morgenen. DAO leverer morgenaviser i hele landet og har derfor adgang til de fleste opgange og adresser, hvor der skal bruges nøgle eller kode. DAO benytter derfor ikke dørtelefonen, og DAO hænger naturligvis ikke pakker på døre til fælles opgange.

Ved levering får modtageren en sms, der viser præcis på hvilket tidspunkt, buddet har leveret pakken. Leveringstiden ved hjemmelevering er 1-4 dage, efter at pakken er blevet indleveret hos en pakkeshop.

Bemærk at hjemmelevering ikke er mulig, hvis pakken er for stor til, at buddet kan have den på scooteren. Det fremgår tydeligt, når du bestiller pakken, om hjemmelevering er en mulighed. Hvis ikke hjemmelevering er mulig, leveres pakken til nærmeste pakkeshop, og modtageren vil da få en sms, hvori det fremgår tydeligt, hvor pakken kan hentes.

DAO Pakkeshop

Hvis du vælger en DAO Pakkeshop-løsning, kan modtageren hente sin pakke i en DAO Pakkeshop nær modtagerens bopæl. DAO har et stort, landsdækkende netværk af mere end 550 Pakkeshops, og derfor er der ikke langt fra modtageren til nærmeste pakkeshop.

Alle DAO Pakkeshops ligger i forbindelse med en dagligvarebutik, en kiosk eller en anden detailhandler med lang åbningstid – også lørdag og søndag. Når pakken ankommer til pakkeshoppen, får modtageren en sms om, at pakken er klar til at blive afhentet. Og når pakken er afhentet, får du en sms om, at modtageren har modtaget pakken i god behold.

Leveringstiden ved levering til en pakkeshop er 1-4 dage, efter at du har indleveret pakken i en pakkeshop nær dig. Find den nærmeste DAO Pakkeshop her.

Priser for forsendelse med DAO

DAO er en af Danmarks billigste leverandører af pakker. Med DAO som transportør kan du sende pakker i Danmark for helt ned til 33 kr. inklusiv moms. Billigere levering findes næppe andre steder. På nuværende tidspunkt leverer DAO ikke pakker til udlandet.

Se en liste over vores priser for forsendelse med DAO her. Erhvervskunder, der sender over 15.000 pakker årligt, har mulighed for at indgå en særaftale med os og få eksklusive mængderabatter. Kontakt os for at høre mere herom.

Send pakker uden pakkelabel

Når du sender pakker med DAO, slipper du for besværet med at printe pakkelabels. I stedet får du en unik pakkekode i formatet xxx-xxx-xxx, som du skal skrive tydeligt på pakken. Når du afleverer pakken i en DAO Pakkeshop, skal du indtaste pakkekoden, og du modtager herefter en kvittering på sms eller email.

Det eneste, du skal skrive på pakken, er altså pakkekoden. Du skal hverken skrive en adresse eller klistre frimærker på pakken. Det fungerer præcis som Post Danmarks portokoder, når du sender breve med online brevporto.

Pakkekoden gør det meget nemmere for os og dig at sende pakker, og du behøver ikke være bange for, at pakken bliver væk. Hvis du har indtastet informationerne korrekt, har vi alle oplysninger på afsender og modtager i vores digitale system.

Tracking af pakker fra DAO

Både afsender og modtager kan til hver en tid tracke pakken via formularen "Spor en pakke" på forsiden af coolrunner.dk. Her kan man få oplysninger om, hvor pakken befinder sig i leveringsforløbet netop nu, og hvornår den forventes at nå sin endestation.

Hvis du har sendt en pakke, og den ikke er blevet leveret til modtageren inden for 4 dage, kan du kontakte DAO på telefon 72 33 08 00 og få en status. Det samme gælder, hvis du afventer en pakke og endnu ikke har modtaget den efter 4 dage (fra modtageren indleverede den i en pakkeshop). DAO står naturligvis klar til at hjælpe dig.